Tiden er løbet fra indsamlingsloven, mener de indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro, og det får nu Forbrugerrådet Tænk til at erklære sig enig i, at det bør undersøges nærmere, om loven bør ændres, så det bliver lovligt at hverve faste støtter.
“Jeg synes, det er værd at lave en analyse af, hvad der vægter for og imod at gøre, som Isobro efterspørger. Frygten er, at det vil tage overhånd, og at der vil komme for mange henvendelser face-to-face på gaden og for mange uanmodede opkald. Men jeg mener, det er værd at få kortlagt, hvor mange organisationer, der har et ønske om at måtte hverve faste støtter,” siger Ida Nynne Daarbak Reislev, der er jurist hos Forbrugerrådet Tænk og medlem af Indsamlingsnævnet.
En holdning, som Dansk Erhverv, der blandt andet varetager interesser for en lang række civilsamfundsorganisationer, bakker op om.
“For os at se skal vi i Dansk Erhverv sikre, at vi som borgere har frit valg til at bestemme, hvordan vi vil yde bidrag. Den anden del handler om at sikre ordentlige ligeværdige betingelser for organisationerne. Med afsæt i de to ting mener jeg, man bør kigge på, hvad der skal til for at ændre loven,” siger Louise Boye Larsen, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv og medlem af Indsamlingsnævnet.
For os at se skal vi i Dansk Erhverv sikre, at vi som borgere har frit valg til at bestemme, hvordan vi vil yde bidrag
Louise Boye Larsen – chefkonsulent, Dansk Erhverv
De indsamlede organisationers brancheorganisation Isobro har længe været optaget af de problemer, som indsamlingsloven skaber for deres medlemmer, og nu kalder brancheorganisationen det for en prioriteret mærkesag.
Ude på gaderne oplever facerne, ifølge Isobro, at det er blevet sværere at hverve medlemmer, fordi færre ønsker at blive medlem af en forening, men i stedet gerne vil støtte med et fast bidrag. Noget, som fundraiserne ikke må opfordre til i deres hus- og gadeindsamling.
Særligt svært er det at indsamle bidrag for de fondsorganiserede ngo’er, der ikke kan gå på gaden eller lave en telemarketingkampagne for at hverve medlemmer.
Årsagen til problemet findes i indsamlingsloven, som skelner skarpt mellem dét at hverve medlemmer og dét at hverve faste støtter.
Derfor slår Isobro altså nu på tromme for at ændre indsamlingsloven, så den sidestiller medlemmer og faste støtter og dermed også vil kunne stille de indsamlende organisationer lige, hvad enten de er organiserede som foreninger eller fonde.
En beskyttelse af borgeren
Forbuddet mod hus- og gadeindsamling begrundes i lovgivningen med at være en beskyttelse af borgeren.
“Udvalget finder, at husindsamlinger kan opleves som en anmassende indsamlingsform, og at der er et væsentligt hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. Herudover må det antages, at nogle borgere kan føle sig presset til at give et bidrag på grund af ubehaget ved at skulle afvise en indsamler, eller på grund af frygten for at blive betragtet som nærig, fordi de ikke vil støtte et godt formål med et beskedent beløb,” står der blandt andet i en betænkning, der ligger til grund for indsamlingsloven fra 2014.
På den anden side er der dog et andet forbrugerbeskyttelseshensyn at tage højde for, mener Ida Nynne Daarbak Reislev. Det drejer sig om, at det for den almene borger kan virke uforståeligt, at borgeren ikke frit kan vælge at sige ja til at donere et beløb til en organisation, hvis de bliver stoppet på gaden af en facer, men altså kun kan vælge at blive medlem.
Et andet forvirrende aspekt er, at medlemsskaber ikke er fradragsberettiget, hvorimod donationer kan trækkes fra i skat.
“Jeg kan sagtens se, at det fra et forbrugerperspektiv er forvirrende ikke at måtte give 100 kroner til en facer, hvis man gerne vil støtte, men ikke vil være medlem. Det kan virke som et unødigt forbud, når der alligevel er etableret kontakt. Jeg synes, der bør kigges på det,” siger hun og fortsætter:
“Hvis indsamlingsloven bliver åbnet, vil Forbrugerrådet gerne se på det og bidrage til høringen, hvis det kommer dertil og komme med et forbrugerperspektiv på det. Vi vil nok fremhæve, hvorfor det kunne være positivt for forbrugerne, men også se på, hvor risikoen er for forbrugerne. Det kan være, der vil komme et større antal uanmodede henvendelser, så vi skal også passe på forbrugerne og sikre, at det ikke bliver for massivt.”
Dansk Erhverv bakker op
Dansk Erhverv mener også, at det er relevant at undersøge, om tiden er løbet fra indsamlingsloven.
“Vi har mange medlemmer, der er påvirket af det, og vi arbejder jo med den politiske interessevaretagelse. Derfor er det interessant at se nærmere på, fordi der her er regler, der spænder ben for det, de er sat i verden for og skaber ulige vilkår. Dertil kommer, at der ikke er frit valg for os som borgere, når vi møder organisationerne,” siger Louise Boye Larsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv og medlem af indsamlingsnævnet.
Hun genkender selv følelsen af gerne at ville donere, men ikke at have lyst til at blive medlem af en forening og skriver sig dermed ind i en større tendens. Ifølge Isobro vil flere og flere borgere hellere støtte fast end at være medlemmer, og det er den primære årsag til, at brancheorganisationen mener, at indsamlingsloven er forældet og ude af trit med den virkelighed, organisationerne opererer i.
En pointe, der vækker en nysgerrighed hos Forbrugerrådets jurist Ida Nynne Daarbak Reislev om de oprindelige tanker bag loven.
"Jeg vil gerne genbesøge, hvorfor man lagde snittet sådan, dengang man lavede loven. Det kan være, samfundet har ændret sig. Al lovgivning kan blive forældet med tiden. Netop af den årsag synes jeg, vi skal kigge på loven igen,” siger hun.
Spørgsmål til ministeren
Både Mai Mercado, retsordfører for De Konservative, Torsten Gejl, retsordfører for Alternativet og Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører fra SF, mener ligeledes, at der er et behov for at undersøge nærmere, om indsamlingsloven bør ændres.
Sidste måned bad Karina Lorentzen Dehnhardt ministeren om at svare på, hvorfor indsamlingsloven skelner, som den gør. Et spørgsmål, der forventes besvaret primo september.
Indsamlingsloven regulerer ikke medlemshvervning, men udelukkende indsamling.
I et cirkulære fra 2007 præciseres det dog, “at det efter Justitsministeriets opfattelse vil være en omgåelse af indsamlingsloven, hvis hjælpeorganisationerne samtidig med medlemshvervningen opfordrer den pågældende til at give yderligere bidrag til organisationen.”
Allerede i Isobros høringssvar til lovforslaget fra 2012 fremhævede brancheorganisationen, at den “ønsker at stille organisationer, der ikke er strukturerede som traditionelle, medlemsbaserede organisationer lige med egentlige medlemsorganisationer for så vidt angår adgangen til at foretage “medlemshvervninger” eller det der svarer hertil”, som der står i høringssvaret.